
Vi kender det vist alle sammen: Man skal have gæster til middag, og der bliver gjort en masse ud af maden, vinen og værtskabet. En enkelt ting bliver dog glemt – eller også lever den ikke op til forventningerne. Borddækningen. Borddækningen betyder faktisk ret meget for den samlede præsentation af middagen, men alligevel er der mange, der glemmer at gøre noget særligt ud af den. Der er også mange, der har en masse fine tanker om, hvordan bordet skal dækkes, men tankerne fungerer ikke i virkeligheden, eller også bliver ideerne ikke prøvet af. Hvis du skal holde den perfekte middag, skal borddækningen være tilsvarende perfekt – men hvordan? Herunder får du nogle gode tips til, hvordan du dækker det fineste bord, der kan tage pusten fra dine gæster.
Det essentielle skal være i orden
For at kunne dække det helt rigtige bord, skal det essentielle være i orden; nemlig bordet. Det er vigtigt med et flot bord, hvis borddækningen skal sidde lige i skabet. Mange vil mene, at det er overdrevent at investere i et nyt spisestuebord, fordi man skal holde en perfekt middag. Det er det måske også – men af flere grunde er det vigtigt med et flot spisestuebord. Et spisestuebord er i forvejen en stor del af indretningen i spisestuen, og derfor er udtrykket på bordet vigtigt for hele rummet. Læs mere om, hvordan du finder det rigtige spisestuebord her. Hvis du ikke synes, dit spisebord lever op til den borddækning, du ønsker at lave, kan en pæn dug redde dig. En pæn dug kan gøre underlaget smukt og indbydende. Dugen kan du vælge ud fra den stil, du ønsker at skabe. Eksempelvis passer en rød- og hvidternet dug godt til både det italienske og danske tema, mens en hvid og klassisk dug passer til det meste.
Pynt efter udtryk
Der er nogle, der kan lide et pyntet bord, mens andre kan lide et minimalistisk bord uden pynt. Om du skal pryde dit middagsbord med pynt, er op til dig. Det afhænger nemlig i høj grad af, hvilket udtryk du ønsker at skabe. Hvis du ikke ved, hvilket udtryk du ønsker, kan det være en god ide at se på aftenens menu. Er maden simpel, bør bordet også være det. Er maden kreativ, kan bordet også bære præg af mere pynt. I sidste ende afhænger pynten af din egen stil og smag.
Prikken over i’et: Anretningen af maden
Du tænker måske, at den flotte borddækning ødelægges, når I sætter jer til bords. Dette er dog ikke sandt. I hvert fald ikke, hvis du tænker på, hvordan du anretter maden. Der findes mange forskellige anretningsstile, og hvordan du skal anrette maden, afhænger igen af udtrykket og stilen, som du ønsker. Overvej den service, maden anrettes på, og overvej, om maden anrettes i tråd med den stil, du har tænkt ind i borddækningen. Hvis du ikke er en haj til anretning, kan du få nogle tips til, hvordan du kan gøre din mad smuk og indbydende her.
Del artiklen på de sociale medier!



Skriv et svar