Nu er det blevet sommer, og det er derfor også blevet tid til ferie, sol og vin udenfor. Og man kommer altså ikke udenom, at sommeren går hånd i hånd med et godt glas vin. Uanset om du er Feinschmecker eller bare generelt glad for al slags alkohol. Der findes som bekendt en vin til enhver slags lejlighed, så derfor vil der i det nedenstående blive gennemgået, hvilken slags vin, du bør vælge. Du kan nemlig købe vin i alle kvaliteter.
Hyggevin til terrassen
Hvis du gerne vil have et glas vin på terrassen, eller måske imens du laver mad, er terrassevin helt perfekt til anledningen. Terrassevin er nemlig den slags vin, som du ikke behøver at spise mad til for at nyde fuldt ud. Derudover kan du også nyde vinen både ude og inde. Hyggevin findes både som rødvin, hvidvin og rosévin. Så hvis du har en foretrukken genre, kan du stadig holde dig inden for denne.
Vin til grill
Hvis du i stedet skal grille, er det også vigtigt at købe den rigtige slags vin. Hvilken vin, du bør købe, afhænger naturligvis af hvilken slags mad, I skal grille. Men som udgangspunkt kræver grillmad en kraftig og lækker vin til at akkompagnere maden. En god tommelfingerregel er, at vinen skal matche intensiteten i din mad. Så hvis du derfor spiser meget krydret grillmad, skal din vin også være meget krydret.
Økologiske vine
Der er de sidste år blevet en mere og mere udbredt tendens til at drikke økologisk vin. Økologisk vin bliver fremstillet med stor respekt for omgivelserne og miljøet. Du kan både få rødvin, hvidvin og rosévin i økologiske varianter. Når du køber en økologisk vin, er du garanteret, at der ikke er anvendt hverken sprøjtemidler, kunstgødning eller lignende på vinmarkerne. Økologisk vin er nemlig altid fremstillet af økologiske druer.
Fejr sommeren med mousserende vin
Man kan naturligvis heller ikke snakke om sommerdrikke uden at nævne mousserende vin. Eller champagne, som mange nok vil kalde det. De små, søde bobler bliver typisk anvendt hele sommeren til at fejre alt fra ferie, studenter, bryllupper og andre glæder. Den mousserende vin smager forfriskende om sommeren og ser utroligt æstetisk ud, når den bliver serveret i flotte, lange glas. Hvis du gerne vil gøre den mousserende vin endnu mere sommerlig, kan du med fordel tilføje ét jordbær i hvert glas. Det harmonerer så fint med smagen og får glasset til at fremstå endnu festligere.
Del artiklen på de sociale medier!
Skriv et svar