Mange elsker en stor, saftig bøf og vi forbinder oftest en god én af slagsen med et restaurantbesøg, eller når der skal gøres lidt ekstra ud af middagen derhjemme. Der findes mange varianter af steaks, og tit kan det være svært at vide forskellen på de mange slags, når man sidder med menukortet foran sig. Vi guider dig igennem et lille udpluk af nogle af de berømte steaks, vi alle nok har smagt eller hørt om.
Forskellige steak typer
Mørbrad:
Vil du have et mørt stykke oksekød, er mørbraden et godt valg. Mørbraden er selve kødudskæringen fra den muskel, der sidder på indersiden af oksens rygsøjle. Kødet er fintrådet og oftest mere mørt end andet kød. Der er hverken fedtmarmorering eller fedtkant, og dermed er oksemørbrad forholdsvis fedtfattigt.
Rib Eye:
Rib Eye er skåret af det øverste rygstykke på oksefileten. Her er der fedtmarmorering, der er med til at give kødet en kraftig smag og mørhed.
Okse striploin / Filet:
Vælger du en striploin med fedtkant, får du en eksklusiv smagsoplevelse kombineret med mørhed. Okse striploin er en udskæring af oksefilet fra rygmusklen.
En afpudset oksefilet, fri fra sener, fedt og uregelmæssigheder, er et saftigt udskåret stykke kød fra midten af højrebet.
T-bone:
T-bone steaken er skåret af henholdsvis oksetyndsteg og mørbraden. Den omfatter en knogle gennem kødet, der er formet som et ”T”. Et meget mørt og saftigt stykke kød, særligt mørbraden på den ene side af knoglen.
Rump steak:
Rump steaken kommer fra udskæringen af selve tykstegsfileten. Tykstegen er det stykke på oksens ryg, der ligger mellem tyndstegen og halestykket. Den er uden fedtkant, fast i strukturen og har en kraftig oksekødssmag.
Gode tips:
Vil du bevare så meget smag som muligt i din steak, bør den ikke steges mere end medium. Bliver kødet gennemstegt, kan du risikere, at smagen er forsvundet, og selve kødet er tørt og sejt at tykke i. Det anbefales derfor, at kødet steges rødt eller medium for den bedst mulige smagsoplevelse.
Fremhæv kødets smag i selskab med en god vin. Alt efter valget af steak, bør du vælge en rødvin, der er kraftig nok i smagen, da oksesteaks sagtens kan bære en fyldig rødvin sammen med resten af retten.
Nyd en god steak i stemningsfyldte lokaler
Er appetitten opstået undervejs i læsningen, eller mangler du inspiration til gode spisesteder, hvor du kan nyde en god, saftig steak, kan A Hereford Beefstouw Herning klart anbefales. Her møder du mad og vin i særklasse med en forståelse og sans for kunst og design. Fælles er den høje kvalitet, der lægger en stemning for hele besøget. Service og madoplevelse er på sit højeste, og dette er ikke kun i Herning, men på alle deres andre steakhuse rundt omkring i Danmark.
Del artiklen på de sociale medier!
Skriv et svar